mandag den 22. oktober 2012

N E W Y O R K # 5



 



   






 

26 grader kl 17 når man går over brooklyn bridge, i oktober vel at mærke. det er ikke helt skidt vel? 

fredagen i new york viste sig fra sin smukkeste side. vi tog subwayen til williamsburg og slentrede ned af bedford avenue, og så hvordan gaden vågnede ligeså stille. det siges man ikke skal regne med særlig meget liv i den bydel før det bliver middag, hipsterne skal vel også lige ha' lov at vågne fra hverdagens fest. selve williamsburg er noget helt helt andet end på manhattan, her er lave bygninger og det hele ser generelt lidt mere smadret ud. alligevel emner der af en rolig og afslappet atmosfære.

hvis klokken ikke havde vist 10, skulle vi helt sikkert ha' været en tur på brooklyn brewery, det stod på min to-do-liste, for jeg elsker det autentiske ved bryggerier og endnu mere smagsprøverne. jeg må bare besøge det næste gang jeg er i new york og så sørge for morgenmaden er spist inden ;) få skridt fra bryggeriet befinder der sig en helt bestemt butik, nemlig beacon's closet. stedet er nok mest kendt fra serien sex and the city, hvor den berømte stylist patricia fields, fandt mange af carries outfits hængende i de store butiksrum. man skal helt sikkert have tålmodigheden på plads for at finde de rette ting, for butikken huser mange, virkelig mange ting! og tidspunktet spiller helt sikkert også ind, kom fra morgenstuden af og ikke en lørdag, så slipper man for de hungrende turister og tørstige vintage gribbe.

solen brændte godt igennem, og selvom vi var taget afsted i sommertøj og de bare ben, var det varmt. derfor fandt vi virkelig også det mest perfekte frokost spot, juliette. et super lækkert sted, med både vinterhave og rooftop. vi gemte os under en parasol og bestilte en omgang new yorker burger til den store guld medalje. menukortet var rigtig lækkert, og man kunne både få vegetariske tatar retter og parisiske chokolade desserter. burgeren vandt altså bare i denne omgang! 

vi tog subwayen fra williamsburg til brooklyn og gik læænge og ledte efter området red hook, jeg havde simpelthen læst så meget omkring det område- fyldt med up coming designere og madsteder, vi fandt det aldrig - og jeg tror det er en and?. men tilgengæld fik vi set lidt af de fattigere og mere alternative områder bydelen har at byde på. og det indtryk ved siden af det pulsende manhattan liv gør bestemt ikke noget, det virker nærmest mere realistisk og jeg er glad for jeg også fik set lidt mere af det 'ægte' usa. vi gik over brooklyn bridge hjem, sammen med alle de andre turister. der var mange mennesker kan jeg sagtens afslører, og hvor kunne man bare have taget fantastiske billeder, hvis man kunne knipse dem væk i et trylleslag. men broen er smuk, vejret var godt og det var virkelig en skøn tur på den anden side.

 brooklyn brewery · 79 north 11th street  brooklyn, ny
beacon's closet ·  88 north 11th street brooklyn, ny 
juliette ·  135 north 5th steet at bedford, brooklyn, ny 

1 kommentar: