perry street! i kender sikkert døren på tredje billede ret godt? ..nemlig, det er indgangen til carries 'lejlighed' i serien sex and the city. vi var ikke på nogle af de populære busture hvor man kan genleve steder fra populære serier eller film, men alligevel blev vi nødt til at tage en tur til gaden, for området west village er bare helt helt fantastisk. jeg tror uden tvivl det var den smukkeste gade vi gik igennem, og vi så virkelig mange gader. den berømte dør sad desværre bare på den mindst vedligeholdt bygning, tror jeg tog langt flere billeder af nabodøren. aldrig har jeg da taget så mange billeder af bygninger og døre, som jeg har gjort på denne tur. men new york er bare magisk, og jeg er en sucker for de rustne fire escapes.
området byder på gader som bleecker street og mercer street med marc jacobs store, marni, j crew, rag & bone, vera wang og en masse andre dyre damer og herre. og så finder man også magnolia bageriet her, og når man alligevel kigger på carries dør, så kan man jo også spise kopkager som carrie. vi kiggede dog kun, og spiste i stedet en lækker frokost på le pain quotidien.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar