som alle andre storbyer byder prag også på smukke turistattraktioner, kendte butikskæder og masser af mad. den gode gastronomi skal man desværre lede længe efter restaurantmæssigt, og det tjekkiske køkken får ikke mange stjerner i min bog. på vores korte tur erfarede jeg at man skal gå efter indisk og thai hvis man vil være sikker ..... eller også bare holde sig til øl, is og gode markeder.
der er dog masser af frokost fristelser i prag, da byen byder på masser af special forretninger hvor salater, sandwiches og drikkevarer kan købes til billige penge. vi tog os en lille picnic i en park med salater, ginger beer og juice fra den engelske kæde marks and spencer - som har en super lækker foodfloor, og sandwiches og brød fra det italienske osteri, fromaggeria. begge steder finder du nær wenzelspladsen.
prag er virkelig en af de smukkeste byer jeg har besøgt - deraf også den utrolige lange foto-spam. og det er utrolig billigt at spise og leve i byen. vi kørte i bil, men flypriserne fra københavn var helt sikkert at foretrække. byen byder på flot gammel arkitektur- med rigtig mange turister, men selvom byen var varm og fyldt til randen, så har byen mange fine åndehuller. man kan feks. tage sig en cykel-bådtur eller hvile fødderne ved vandkanten, mens man kigger på husbåde. vi havde fra søndag aften til onsdag morgen, og med to hele dage fik vi oplevet meget - byen er let at komme rundt i og det meste kan ses til fods. hvis jeg kommer til prag igen vil jeg vælge en weekend, der er der nemlig rigtige mange markeder. og byen skal virkelig smages på - uden for lokal restauranterne.
















Ingen kommentarer:
Send en kommentar